”Væredygtig” efter- uddannelse for alle

Det handler om at være menneske og medmenneske på Institut for Diakoni og Sjælesorgs uddannelsestilbud.”Diakonifaglig efteruddannelse med sjælesørgerisk kompetence” er et tilbud til alle, der har en uddannelse i forvejen og som ønsker at bruge sin kristne tro i praksis i hverdagen.

Undervisningen på Institut for Diakoni og Sjælesorg foregår især gennem samtale.

Mange har gennemgået uddannelsen på ”Institut for Diakoni og Sjælesorg” i Dianalund og bruger nu uddannelsen i deres hverdag. Det drejer sig om pædagoger, sygeplejersker, læger, lærere, håndværkere med flere.
På mit besøg på instituttet hørte jeg om en tømrer, der har taget uddannelsen og bruger den i sit arbejde som pedel på en skole.
På instituttet mødte jeg lederen, Conny Hjelm, og Kirsten Hartvig Munk, der er teolog og lærer på uddannelsen.

Redskaber til praktisk næstekærlighed

Mødet kom i stand, fordi vi på Udfordringen havde hørt, at Conny Hjelm er en ildsjæl, der planlægger et nyt undervisningsforløb, og håber at se nye elever på skolebænken fra årsskiftet. Da jeg ringede op til ”instituttet” og forklarede mit ærinde, sagde sekretæren:
– Det er et billede af min chef. Derfor var det med stor spænding, jeg mødte op på instituttet og mødte ”ildsjælen”, der brænder for diakoni, for den diakonifaglige efteruddannelse, for lederuddannelse på diplomniveau om ledelse og værdier i diakonale institutioner, for sjælesorgs uddannelse og samtaletilbud og sorgbearbejdning.
I flere timer talte vi om diakoni, uddannelse og faglighed. Conny Hjelm var drivkraften, men hun blev suppleret af Kirsten Hartvig Munk.
– Det handler om at dygtiggøre mennesker i den nære tjeneste med mennesker. Næstekærlighed kan ikke læres, men man kan få nogle redskaber til praktisk næstekærlighed og blive dygtig til at bruge dem. Gang på gang understregede Conny Hjelm, at ”diakoni er et fag og har en faglighed og man kan oplæres i at tjene mennesker.”
Conny Hjelm og Kirsten har indført begrebet ”væredygtighed” i uddannelsen, det handler om at være menneske med mennesker.
– Jeg kan være, du kan være og vi kan være det sammen lige nu. En modstrøm mod det stressede liv, som Conny Hjelm udtrykte det.
Hun sagde videre:
– Vi er alle skabt med en værdighed og vi må give værdigheden rum. Det er det, der er diakoni og det er det, man lærer på uddannelsen.
Den diakonfaglige efteruddannelse har 4 områder: 1. Kristendom og teologi. 2. Professionel diakoni. 3. Sjælesorg og psykologi. 4. Personlig udvikling. Sjælesorgen og den personlige udvikling fylder rigtigt meget på uddannelsen.

Nyt hold fra januar

For at blive optaget på uddannelsen skal man have en uddannelse af mindst tre års varighed, samt relevant beskæftigelse. Uddannelsen er normeret til tre år og fire måneder og består af 63 kursusdage fordelt på ni uger og seks forlængede weekends.
Man kan således passe sit arbejde imens, men må påregne at have fri til kursus ugerne. Man skal desuden regne med en kursusafgift til kost og logi i kursustiden.
For tiden er der er der et hold på den diakonifaglige efteruddannelse på 2. og 3. årgang, mens det ikke var muligt at starte en 1. årgang i år. Conny Hjelm håber et nyt hold kan starte til januar 2010.

Institutleder, Conny Hjelm, indkredser diakoni i nutid.

Når Conny Hjelm, der er leder af Institut for Diakoni og Sjælesorg, skal forklare hvad diakoni er, fortæller hun en lille historie om sin mormor.
– Mormor var smedekone i Grønbæk ved Silkeborg. Hun havde tynde arme, tynde ben og en stor mave. Hun stod en dag i vaskehuset og skrubbede tøj. Hun havde sæbe langt op ad armene. Men pludselig skyllede hun al sæben af, tørrede arme og hænder og gik som hun var til købmand Bentzen, hvor hun snuppede en gul citronsodavand på klods, gik op til gamle Mette, der lå for døden på sygehuset. På det lille bord ved sengen stod et glas med lunkent mælk. Mormor rakte Mette et glas med gul citronsodavand og Mette sagde Åh…
Sådan er diakoni, på én gang så enkelt og så svært.
Diakoni folder sig ud i mødet mellem mennesker og er livgivende. Et glas citronsodavand, en klud over et svedigt ansigt, et klap på kinden, et trøstens ord, et menneske, der lytter til et medmenneske.

Diakoni er…

I gammel tid forbandt mennesker diakoni med diakonisser, ugifte damer i grå uniform. I dag er diakoni synligt med ord, med lytten, med praktisk hjælp – og måske med en lille blå-hvid diakoni-broche på tøjet.
Diakoni er græsk og betyder tjeneste og er et kristent udtryk for næstekærlighed. Diakoniens faglighed beskriver den måde, vi møder hinanden på og på en arbejdsplads handler diakoni om at fastholde menneskets værdighed på en professionel måde.
Diakoni er formidling af kristen omsorg, kristen næstekærlighed i praktisk handling med al den faglighed en diakon kan opvise. Det er kristent vidnesbyrd udtrykt med hjerte, mund og hænder. Diakonien handler om at gøre den gode gerning mod næsten, som Jesus Kristus gjorde det.

Hele mennesket

Diakonien arbejder med hele mennesker, sociale relationer, fysiske relationer og psykiske relationer. Vi finder diakonerne i varmestuer, på hospitaler, plejehjem, menighedsbørnehaver, offentlige børnehaver, på kontorer og måske i form af skolens pedel. Ejvind Sloth, der er tømrer og arbejder som pedel på en skole har været gennem diakonifaglig efteruddannelse og bruger den i sit daglige arbejde mellem børn og kolleger.
– Diakoni er en kristen tjeneste ud fra folkekirken, den katolske kirke og en række frikirker og kirkerne fortjener at tage diakonien til sig for alvor – igen – fordi der er så megen nutid i diakoni, det handler jo om mødet mellem mennesker her og nu og diakoni handler ind i nuet, siger Conny Hjelm til Udfordringen og fortsætter: – Vi skal igen lære at gøre det tydeligt at være menneske blandt mennesker og ikke tænke i skabsdiakoni, for mennesket fortjener det, fordi det er menneske.